Sommeren nærmer sig med hastige skridt, om end vejret ikke altid synes at indikere det. Derfor er danskerne også allerede i fuld gang med at lægge planer for sommerferien, og det lader til, at usædvanligt mange vælger at holde den hjemme i lille Danmark denne omgang. Mange har dog ellers skyet den ferieform, fordi de ikke mener, at der er nok at opleve i lille Danmark. Det er dog næppe tilfældet. Hvis man godt kan lide action og adrenalin i blodet, kan man have det sjovt med vandsport på den lange, danske kystlinje.

Er man mere til de rolige sommeraktiviteter, er Danmark, og ikke mindst Jylland, dog også fuld af spændende museer. Hvis du har lyst, er en tur fra det ene museum til det andet derfor en oplagt måde at bruge ferien. Du kommer i hvert fald til at lære mere om alt fra dyrene i den danske natur til personagerne i den danske historie, og det behøver på ingen måde at være kedeligt.

Historiske museer

Tag for eksempel Den Gamle By. Den Gamle By er utvivlsomt et museum, det er sågar et af de mest populære museer i Jylland. Det er det dog netop fordi det ikke er som andre museer. I stedet får du for alvor indsigt i, hvordan Aarhus har set ud og været. Du får en stærk oplevelse men kan samtidig gå intellektuelt i dybden, hvis du ønsker det. Derfor er museer i Jylland såsom den gamle by også oplagt for yngre børn, hvis nysgerrighed du gerne vil tænde.

Kunstmuseer

En helt anden form for museum, der dog ligeledes ligger i Aarhus, er kunstmuseet Aros. Aros er nok mest kendt for den smukke regnbue på toppen af museumsbygningen, men museet har nu også meget at byde på indendørs. Der findes massevis af små museer i Jylland, der ligesom Aros viser kunst. Ingen af dem er dog lige så store som Aros, hvilket gør Aros i stand til hyppigt at udskifte udstillinger og få fingrene i spændende, berømt kunst. Hvad end man er kunstinteresseret eller ej er Aros altså næsten altid et besøg værd.

north-sea-museum

Naturhistoriske museer

En helt tredje type museum er det naturhistoriske museum. Det kunne for eksempel være Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, der, som navnet antyder, giver indsigt i fiskeri og det generelle liv i havet. Derfor er dette museum endnu en god mulighed for at gøre børnene interesserede. Her er nemlig både fisk og større dyr til at fænge interessen, mens Esbjergs historie som fiskeriby sørger for gode og troværdige udstillinger. Vil du imidlertid gerne tage det naturfaglige i naturhistoriske museer til et højere niveau, findes der heldigvis også op til flere museer i Jylland. Der gør netop det. Det kunne for eksempel være Økolariet i Vejle. Økolariet henvender sig til folk i alle aldre, men forsøger altid at tænde en fascination af naturvidenskaben i folk.

Det er altså forhåbentlig tydeligt, at der er masser af forskellige museer i Jylland, og at sommerferien er den oplagte mulighed for at besøge dem alle.